Jeg hedder Susanne og har været dagplejer siden 1992.
Jeg bor i en villa i centrum af Vordingborg tæt på vandet, skoven og grønne områder med mine 2 voksne børn Mikkel og Emma. Vi har også en gammel hund – Chico.
Ude har jeg en stor have med græsplæne, sandkasse, overdækket legeområde med køkken, sansegynge og masser af legetøj.
Inde har jeg et legeværelse, men børnene er også i stuen og gangen. Vi spiser i køkkenet.
Jeg finder det vigtigt / mine værdier
Som dagplejer lægger jeg stor vægt på:
- At her er tryghed og nærvær
- Et godt samarbejde med forældre
- Have en varieret dag med sang, dans, gåture, besøg, leg og også faste rutiner/rytmer.
- At børnene udvikler sig og lærer at give plads til andre og forståelse for at vi er forskellige.
Vores dag i dagplejen
Der bliver serveret morgenmad til kl. 8
Når alle er kommet synger vi og har dialogisk læsning.
Mellem kl. 9 – 9.30 spiser vi formiddagsmad, det kunne f.eks. være boller
eller knækbrød.
Vi går nogle dage på legepladsen, i haven, i skoven eller på besøg hos andre
dagplejere, laver yoga, læser bøger e.lign.
Nogle dage cykler vi en tur, f.eks. på biblioteket.
Vi spiser frokost ca. kl. 11.
Efter middagslur spiser vi frugt.