Jeg hedder Susanne Olsen.
Jeg er gift med Henrik, er aktiv i byens liv og har 2 voksne børn.
Jeg er kommunal dagplejer i Bårse, en hyggelig lille landsby med mange muligheder. Her er hus og have og vi bruger næsten det hele.
Ud over alm. uddannelse, har jeg gennemført dagplejens grunduddannelse og deltaget i flere kurser og efteruddannelse omhandlende børns udvikling. Jeg har senest taget Pædagogisk assistentuddannelse i 2019.
Jeg finder det vigtigt / mine værdier
- Jeg finder det vigtigt, at børnene har det rart og sjovt.
- Jeg guider og vejleder hen af vejen, så børnene kan udvikle sig og finde sammen i leg med andre børn.
- Vi har fokus på sprog. Vi taler, synger og læser meget sammen.
- Vi bruger naturen meget.
- Vi bevæger kroppen ved sanglege, leg, bevægelse og yoga.
- Ved højtider går vi gerne til børnegudstjenester og samarbejder med lokalsamfundet med de muligheder der er.
- Der skal være tid til at lege og udforske, da leg udvikler børnene.
- Vi udforsker og stimulerer nysgerrigheden i alle aktiviteter.
Vores dag i dagplejen:
Gennem dagen gives tid til knus, kram, trøst og omsorg, så børnene oplever at være i et trygt miljø.
Jeg lægger vægt på at børnene anerkender hinandens forskelligheder.
Der gives vejledning, ros og anerkendelse, som giver børnene selvværd.
Vores hverdag bygger på udvikling, trivsel, læring og dannelse.