
Jeg hedder Pernille og er fra 1973. Jeg har siden år 2000 arbejdet med 0-3 årige børn, i vuggestuer og dagpleje.
Jeg bor sammen med min kæreste Martin, som jeg har 4 sammenbragte børn med, og dertil to børnebørn. Vores yngste barn er hjemmeboende. Derudover har vi to kælne katte.
Vi bor i hus med have, hvor der er masser af plads og indbydende læringsmiljøer til børnene, inde og ude.
Mine værdier
- Opnå en tæt relation til barnet
 - Anerkende og rose, så barnet opnår selvværd og selvtillid
 - At være omsorgsfuld og nærværende
 - Opnå et tillidsfuldt samarbejde med forældrene
 - At vi respekterer forskelligheder og baggrund
 - Tager hensyn til det enkelte barns behov
 - Alle børn er en del af fællesskabet
 - Give en rolig, forudsigelig, struktureret og tryg hverdag
 - Styrke barnets sanser
 - Motiverer barnet positivt, til at blive nysgerrige omkring læring og daglige aktiviteter
 - At guide børnene at blive selvhjulpne
 
Vores dag i dagplejen
- Morgenmad tilbydes indtil kl. 8
 - Formiddagsmad tilbydes kl. 9
 - Frokost tilbydes ved 11 tiden
 - Efter lur tilbydes børnene frugt
 - Alle serveringer i løbet af dagen er med økologisk mad
 - Vi holder samling med genkendelige sange, fagter og bevægelse
 - Dialogisk læsning med rekvisitter
 - Vi er ude hver dag - afhængig af vejret og børnenes behov
 - Leger i haven med sandkassen, på rutchebanen, gyngen eller cykler på terrassen.
 - Besøger naturen ved vandet eller i skoven
 - Besøger kollegaer, legestuen, biblioteket og Børnehuset Nordlys
 
Åbningstider:
Mandag-torsdag 6.30 - 16.15 og fredag 6.30-15.30 (åbningstider kan ændres, hvis det er foreneligt med de øvrige børn)


