
Jeg hedder Janne og er 51 år og har været dagplejer i Vordingborg kommune siden 2004. Jeg bor i et dejligt hus midt i hjertet af Vordingborg, sammen med min søn født i 2006 og Casey en sød og børnevenlig lille mops.
Mit hjem er indrettet lyst og med god plads til børnene i form af et legeværelse, spisestue og køkken, samt en dejlig have med legehus, sandkasse og rig mulighed for at udfolde sig motorisk sammen med mig.
Jeg finder det vigtigt/ fine værdier
- At skabe en god relation og tilknytning til børnene.
 - Et godt og ligeværdigt samarbejde med forældrene.
 - At alle børn får en god, kærlig, tryg og forudsigelig dag.
 - At vise og give plads til at vi er forskellige.
 - At give børnene en sund kost med økologisk mad.
 - Samt at drage læring, udvikling, trivsel og dannelse ind i den naturlige dagligdagen.
 
Vores dag i dagplejen
En dag i min dagpleje vil typisk se sådan ud:
- Spise morgenmad sammen.
- Samling i form af leg, sang, motorik og sprogkuffert.
- Formiddagsmad.
- Ud at lege/ gå tur, eller på tur ud af huset f.eks. i skoven, i legestue eller besøg hos en
kollega
- Middagsmad/ sove til middag.
- Frugt/ leg eller anden aktivitet.
Åbningstider:
Mandag-torsdag 6.30 - 16.15 og fredag 6.30-15.30 (åbningstider kan ændres, hvis det er foreneligt med de øvrige børn)



