Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Simone Hebo

Simone med cykel
Mit navn er Simone, og jeg har været dagplejer siden 1994. Jeg bor på Iselinge Udstykningen for enden af blind vej med adgang til hyggelig legeplads.

Jeg er gift med Steen, og sammen har vi 2 voksne sønner, Thomas og Lasse samt vores labrador, Charlie. Charlie er til daglig adskilt for dagplejebørnene og har hans egen plads i huset både inde og ude.

Min dagpleje er indrettet med god plads både inde og ude, hvor jeg arbejder ud fra Den styrkede Læreplan, hvor vi arbejder med læreplanstemaer, som bliver dokumenteret i Månedsplaner og Ugeskriv på AULA.

Mine værdier

  • At have et åbent, ærligt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
  • At skabe en tryg, struktureret og forudsigelig hverdag.
  • At styrke børnenes sproglige udvikling med bl.a. dialogisk læsning, sang og musik.
  • At styrke børnenes grov- og finmotorik igennem leg og bevægelser med DGI øvelser og Yoga.
  • At være udenfor så meget som muligt, enten i haven eller på ture ud af huset.
  • At servere en sund og varieret økologisk kost til alle måltider.


Vores dag i dagplejen

En typisk dag i min dagpleje kan se sådan ud:

Børnene møder ind og der bliver serveret morgenmad frem til kl.8.00.

Vi spiser formiddagsmad og samles om dagens aktiviteter fra kl.9.00 til kl. 11.00.

Fra kl. 11.00-12.00 vil der blive serveret frokost og børnene bliver skiftet og puttet til middagslur.

Efter en god og tryg middagslur vil børnene blive tilbudt frugt og brød, og vi hygger stille og roligt til det bliver tid til at sige tak for i dag.


Vi bruger også tiden sammen med kollegaer og andre børn, hvor vi sammen besøger Børnehuset Nordlys, hvor Dagplejens Gæsteordning er placeret. Derudover har vi bl.a. også heldagslegestue en gang om måneden, hvor vi er sammen med kollegaer og børn fra egen gruppe.

LæringsmiljøDukkekrog