Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læreplan og årshjul

I dagplejen modtager forældre, forud for hver måned, en månedsplan på AULA med de aktiviteter der skal foregå. Månedsplanen tager udgangspunkt i de forskellige læreplanstemaer. Der opstår også spontane aktiviteter i dagplejen og vi vægter den børneinitierede leg højt, men udgangspunktet for læring og udvikling fremgår af månedsplanen. 

Vi har valgt at der arbejdes med samme læreplanstema i perioder af op til tre måneders varighed, afhængig af tema og aktualitet, så der skabes rum og plads til fordybelse hos børn og voksne.

Tema for januar 2025.

Krop, sanser og bevægelse.
Januar fylder vi med bevægelse og yoga. Vi zoomer ind på yoga så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, sanser og funktioner. Bevægelsesglæde oplever vi både i ro og aktivitet. Vi inddrager musik som vi selv synger og spiller til og vi danser og lytter til musik.Yoga baby
Vi bruger vores yogakuffert af Lotte Salling. 
 

 

 

Februar 2025: 

Alsidig personlig udvikling og kultur, æstetik og fællesskab. 
I februar benytter vi muligheden for at opøve selvhjulpenhed så børnene får tillid til egne potentialer ud frDreng tager tøj påa det udviklingsniveau de befinder sig på. Vi skaber rum og tid for f.eks. at udvikle selvstændighed og færdigheder ved måltider og af- og påklædning. 
Fællesskabet i legestuegrupper eller andre konstellationer kan planlægges ud fra et kulturelt emne som fastelavn.  

Marts 2025:

Natur, udeliv og science – kultur, æstetik og fællesskab.

Gennem vores projekt med Susanne Rosenild arbejder vi med at blive endnu mere styrket i at bruge naturen i hverdagen. 
Vi udvælger et træ/busk i haven eller nærmiljøet som vi let kan besøge og opholde os ved. anemoner
Børnene lærer om naturens forandringer i foråret og får indsigt i, hvordan dyr og planter tilpasser sig årstiderne.
Vi studerer naturen og bruger vores sanseapparat til at opleve og er opmærksomme på forandringer. Science er en del af det vi beskæftiger os med i perioden med små eksperimenter som en del af det at være i og beskæftige sig med naturen. Vi opnår herigennem konkrete erfaringer med naturen.
Børnenes kreativitet og æstetiske sans styrkes gennem naturens materialer.
I fællesskabet opnås æstetiske og kulturelle værdier omkring at lære at holde af og passe på naturen med en nysgerrig, kreativ og fantasifuld tilgang. Børnene møder traditioner i dagplejehjemmet både vedr. naturen ved dagligt at færdes i den, men også til højtider som påske, pinse osv. 
 

 

April 2025:

Vi beskæftiger os fortsat med det udvalgte træ/busk i haven 

eller nærmiljøet og fortsætter med samme fokus på bøgegrene

læreplanstemaerne som i marts. 

svaner

 

 Maj 2025:

Vi beskæftiger os fortsat med det udvalgte træ/busk i haven

eller nærmiljøet og fortsætter fokus på de samme læreplanstemaer som marts og april.

Juni 2025: 

Natur, udeliv og science – kommunikation og sproglig udvikling.

Vi arbejder målrettet med børnenes sproglige udvikling, så børnenes sprog gør dem i stand til at forstå sig selv, hinanden og omverdenen. I naturen arbejder vi med hyppige benævnelser, gentagelser og hverdagssamtaler, så sprogets udvikling støttes. mariehøne
I hver dagpleje arbejdes der hver måned med 5-10 fokusord. 
Samlingskasse etableres i perioden så den indeholder ting der understøtter fokusordene og har relevant litteratur i forhold til vores naturprojekt. 
Vi gør brug af rim og remser og sange, også udenfor eller på tur i skov eller ved strand. 
I naturen beskæftiger vi os med forholdsord ved med mange gentagelser, at tale om f.eks. bænkebideren der ligger under barken eller mariehønen der kravler ovenpå bladet osv.
 ________________________________________________________________________________________________________________

Tema for januar 2024.

  Januarbillede

Kultur, æstetik og fællesskab.

Vi arbejder med egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier i et ligeværdigt fællesskab. Vi giver børnene mulighed for at udforske deres fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Vores læringsrum indeholder forskellige materialer, der stimulerer børnenes fantasi og sanser.

 

Tema for februar og marts.

 februarbilledepige på hovedet

Krop, sanser og bevægelse samt alsidig personlig udvikling.

Vi sætter fokus på krop og bevægelsesaktiviteter, både i ro og aktivitet og bliver fortrolige med kroppens funktioner og sanser. Børnene udvikler herigennem engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i børnefællesskaber.

I egen dagpleje sætter vi fokus på børnenes læringsmiljø og mulighed for at udfolde sig ude og inde.

YOGA og DGI-aktiviteter indgår som et bærende element.

Team for april og maj.

 dreng med lup anemoner

Social udvikling og natur, udeliv og science.

Vi har fokus på børns trivsel i stemningsfyldte fællesskaber. Forskellighed ses som en ressource i børns udvikling af empati og opbygning af relationskompetence.

I arbejdet med den sociale udvikling bruger vi naturen aktivt hvor vi vækker børnenes nysgerrighed og glæde ved udelivet og fællesskabet. Naturen tager vi med hjem i egen dagpleje til inspiration og forstærker naturoplevelsen og børnenes opmærksomhed.

Små eksperimenter og science oplevelser indgår i perioden.

Team for juni og juli. 

pige maler akvarel siddende på græsplæne

Kommunikation, sprog, kultur, æstetik og fællesskab.

Vi har farverige og eventyrlige dage i dagplejen hvor vi i det pædagogiske læringsmiljø sørger for at børnene får forskellige kulturelle oplevelser som tilskuere og som aktive deltagere.

Vi anvender forskellige materialer og udtryksformer for at understøtte børnenes fantasi og kreativitet. Læringsmiljøet har fokus på at børnene får erfaring med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer som de kan anvende i dagplejens fællesskaber.

Tema for august og september.

solsikkeafgrøder

Natur, udeliv og science med fokus på leg og læring og det pædagogiske læringsmiljø.

I fællesskab med børnene skaber vi læringsmiljøer som sætter rammen for børnenes aktive deltagelse i at obsevere og undersøge naturfænomener.

Fokus er de legende og lærende oplevelser og begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig adfærd. Vi giver børnene positive, sjove og hyggelige oplevelser.

Fælles for alle i dagplejen er, at vi har en temauge ”naturens uge ” og micro science festival. 

Tema for oktober og november.

traktorroelygte

Social udvikling, kommunikation og sprog.

Med udgangspunkt i børnenes perspektiv, børnefælleskabet og den sociale udvikling, arbejder vi med sprog. Dialogisk læsning highlightes og danner grundlag for kommunikationen. Bogglad anvendes til dialogiske forløb og børnene oplever medindflydelse i temavalg og samvær. F.eks. kan temavalg munde ud i hjemmegjorte temakasser. Vores fokus på læringsmiljø fastholder vi nu indendørs i egen dagpleje.

Tema for december og januar.

snemand

Krop, sanser og bevægelse

I en ellers travl julemåned hvor julen fylder i mange familier, sørger vi for at der også er tid til afkobling og plads til spontanitet og bevægelse. Vi zoomer ind på juleyoga så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, sanser og funktioner.

Dokumenter

Læreplan 2025.pdf

Shape Created with Sketch.